uanset om du dyrker sport eller ej
GRATIS, hvis du ikke mærker en god effekt*
Sportsværkstedets metode

Hér bruges primært fingertryk og fast massage til at mindske ondt i kroppen på helt almindelige mennesker som dig. 1-2 behandlinger er ofte nok til at fjerne de værste problemer, som man som håndværker, kontor- eller butiksansat eller lagerarbejder får: ondt i ryg og skulder, nakke, hovedpine, ømme ben, knæ og arme. Som motionist, idrætsudøver eller atlet får man ofte skinnebensbetændelse og fibersprængning og ondt i ryggen, lænden og knæene. (Forhåbentlig ikke det hele på én gang).*

Ofte er problemet at dine muskler skal blødes op: det kan A) gøres med fast hånd og gør ondt, men tager kort tid, eller B) langsomt og blidt, men tager længere tid – uanset hvad du ønsker, skal vi nok gøre hvad vi kan, for at passe på dig. Vi trykker ikke hårdere end du er indforstået med: klienten bestemmer altid! Blot vær opmærksom på at du kan blive øm i en dags tid bagefter, især hvis du ikke er i god fysisk form eller hvis du har gået med dit problem i lang tid.
Med én eller to behandlinger bør du igen kunne dreje hovedet, løfte armen, gå uden ondt, sove godt om natten, arbejde uden stort besvær.
Men hvis du fortsætter med de ensformige bevægelser, vil problemerne nok opstå igen – så forvent ikke en helbredelse, blot en reduktion og lindring eller midlertidig fjernelse. Til gengæld er prisen relativt lav, så du har råd til at komme igen – og hvis én behandling slet ikke virker, så koster det overhovedet ingenting, og hvis to behandlinger ikke virker ret godt, så forsøger Sportsværkstedet ikke at lokke dig til flere.*

Og navnet? Tjae, du behøver slet ikke ikke at dyrke sport for at høre til i Sportsværkstedet, men navnet fortæller i hvert fald at der ikke er røgelseslys og healingsmusik og nyttesløs nussen. I langt højere grad er der befriende latter, tænders gnidsel, lettende muskelvridning og åben dør.

Har du ondt hér?

Først er det vigtigt at vide at jo længere du har gået med problemet, jo flere behandlinger skal der til, for at holde det væk – især hvis det er kommet af ensformige bevægelser/arbejde: din krop har 24 timer i døgnet til at skabe infiltrationer og spændinger og skidt, og vi har kun 20 (eller 50) minutter til at fjerne det: så forvent at første behandling vil nedbringe det relativt kraftigt, men en anden behandling er en rigtig god idé, og muligvis jævnlig vedligeholdelse, en gang hver, hver anden eller tredje uge. For omvendt: vender du med det samme tilbage til at bruge kroppen på samme måde, vil du genskabe problemet meget snart.
Jo bedre træning du er i, desto nemmere er det at holde væk og jo mindre øm, eller ligefrem dårlig(!) bliver du efter en behandling. Og den ømhed kan godt vare fra en halv til to dage, desværre, afhængigt af hvor hårdt vi har trykket på dig.
Straks efter behandlingen kan du mærke en forskel (ellers betaler du ingenting) – senere kommer musklernes svar på at blive trykket på – men når det har lagt sig, får du det virkelig bedre i et stykke tid. Indtræffer der mirakler er det dog blot en uventet bonus.*

Vi har bl.a. erfaring med:
Musearm / “tung” arm, tennisalbue og golfalbue / Stiv nakke / Hovedpine og migræne / Kæben / Knæ / Lænden og nedre ryg / Baller og øverst på baglår Vejrtrækning (hvis det spænder når du trækker vejret helt ind) /Skulderen og ondt når du løfter armen / Ryg og mellem skulderbladene / Foden og akillessenen / Underben / læg / skinnebensbetændelse / Ømhed efter slag og stød (blå mærker) / Ømhed efter sport

Det skal siges at jo mere kronisk din smerte er, jo flere behandlinger skal der til. Til gengæld koster det ingenting, hvis behandlingen ikke har gjort en forskel på dig – det ser vi lige så snart behandlingen er afsluttet.*

Pointen er vel blot at vi i Sportsværkstedet ikke rører dig på huden fordi det er hyggeligt, vi trykker derimod lidt dybere, så dine muskler strækkes og din krop slapper af og smerterne lindres.
Og vi spiller ikke musik eller tænder duftlys – beklager.

Det vigtige...

Du behøver ikke at tage håndklæde eller noget som helst med, kun dig selv. Den bedste påklædning er løse bukser af blødt eller tyndt stof – vi kan godt arbejde gennem cowboybukser eller nederdel, men det er en smule sværere. Du må dog også gerne klæde dig af, hvis du ønsker det.

Er du under 18, så tag en med, som ér 18+ – Vi behandler gerne børn, bare der hele tiden er en voksen tilstede: forælder, familie, ven, nabo, træner.

Du må også gerne tage børn, kæreste, ven eller kæledyr med ind i behandlingslokalet. Tingene tages ret afslappet, hér i biksen.

Hvis du er på stærkt smertestillende, så tag lige en kort pause fra det – eller i hvert fald lav dosis – inden du kommer ned til os!
Så får vi et bedre billede af hvor ondt du har, hvor du har ondt, og hvor meget vores behandling hjælper.

I kalenderen kan man kun bestille et par uger frem – de færreste klienter har brug for mere end det, ofte har man ondt hér og nu.

Når du behandles af en fysioterapeut, beder han om dine personlige oplysninger – husk at fortæl ham hvilken sygesikringsgruppe du er i – og han skriver bagefter lidt ned om det han fandt ud af (det siger loven nemlig at han skal!).

Hvis du, straks når behandlingen er færdig, ikke kan mærke nogen lindring eller positiv forskel, så koster det ingenting! Hvis du så, dagen efter, alligevel synes at behandlingen virkede, sender du os blot betalingen, evt. på mobilepay . Så nemt er det – Sportsværkstedet vil ikke tage penge for noget som ikke er i orden.*

Hvis du ikke kan mærke en forbedring, efter en dag eller to, så beklager vi at vi ikke kunne hjælpe. Du skal blot ikke møde op til andenbehandling, hvis første behandling ikke har gjort en forskel – vi giver kun pengene retur for den seneste behandling. *

Du må meget gerne skrive et par linjer om din oplevelse i Sportsværkstedet, på Facebooksiden som vi må postere dér, anonymt.  eller en SMS/email til 81 11 10 16 / sportsvaerksted@sportsvaerksted.dk), Godt, såvel som dårligt – bare det er din ærlige mening.
Hvis din sag har været lidt anderledes, SMS’er eller emailer dig måske og spørger, om behandlingen gjorde en forskel for dig. (hvis du ignorerer beskeden, er det okay) Med din hjælp, kan Sportsværkstedet bedre behandle andre mennesker i fremtiden.

Betaling

Betaling i Sportsværkstedet sker med kontanter, dankort eller mobilepay på nummer 64910. (fem cifre – hvis din mobil ikke kan, skal mobilepay-app’en opdateres)

Hvis du, straks når behandlingen er færdig, ikke kan mærke nogen lindring eller positiv forskel, så koster det ingenting! Hvis du så, dagen efter, alligevel synes at behandlingen virkede, sender du os blot betalingen, evt. på mobilepay . Så nemt er det – Sportsværkstedet vil ikke tage penge for noget som ikke er i orden.*

Hvis du ikke kan mærke en forbedring, efter en dag eller to, så beklager vi at vi ikke kunne hjælpe. Du skal dog vide at vi kun giver pengene retur for den seneste behandling.*

Omkring tilskud, fradrag, forsikring, lægehenvisning:
Vi er fuldt godkendte behandlere og fysioterapeuter/sportsmassører – men ikke administratorer – og vi har ingen sekretærer der udskriver fakturaer og kender reglerne for tilskud, tillæg, bidrag, takster, henvisninger og regler: Du fortæller os om du er medlem af Danmark, vi behandler dig, du betaler efter behandlingen til os, eventuelt sender vi fakturaen til dig og til Sygesikring Danmark med ét tryk på én knap, færdig.

Sportsværkstedets ydernummer er 1217496, og hvis du er blevet behandlet af én af fysioterapeuterne (Rune og Magnus) kan du bruge ydelsesnummer 517711: “Normalbehandling uden henvisning”. Blev du behandlet af Mikkel, dækker de ikke.

Vælg Sportsværkstedet fordi du tror at vi kan hjælpe dig – hvis du er optaget af økonomien i at bestille en behandling hos Sportsværkstedet, så lad helt være – brug nogle andre end os. Indtil nu har al den administration kun givet os bøvl og besvær, og vi vil hellere koncentrere os om at være dygtige behandlere!

Hvem er Sportsværkstedet?

Sportsværkstedet er grundlagt af Mikkel, der er sportsterapeut / massør, og fysioterapeuterne Rune og Magnus varetager mange af de daglige behandlinger.

Magnus: Jeg er 24 år og uddannet fysioterapeut i 2017 ved University College Lillebælt i Odense. Under min uddannelse var jeg i efteråret 2016 i udlandspraktik på Bach Mai-hospitalet i Hanoi, Vietnam, hvor jeg bl.a. var tilknyttet deres rehabiliteringsafdeling. Under opholdet arbejdede jeg blandt andet med mobiliseringer, manuel behandling og genoptræning.

Udover den manuelle behandling, som jo er det primærer fokus hos sportsværketedet, kan jeg give råd og vejledning i forhold til træning, træningsprogrammer, skadesforebyggelse og genoptræning. I min fritid er jeg tilknyttet Astma og Allergiforeningen, hvor jeg arbejder med at strukturere, tilrettelægge og afvikle holdtræning målrettet borgere med lungeproblematikker.

Jeg træner karate og supplerer med både smidighedstræning og styrketræning. Jeg har tidligere dyrket roning på konkurrenceplan, nu er jeg træner for junior kaproeren i Odense Roklub. Her har jeg fokus på skadesforebyggelse i træningen samt at skabe fokus på og forståelse for den skadesforebyggende træning hos roere og trænere.

Rune: Jeg er 28 år, uddannet “fys” i 2016, har haft egen virksomhed i Fredericia. Jeg elsker at træne (er uddannet fitnessinstruktør og har iøvrigt førstehjælpebevis), og som de fleste andre fysioterapeuter interesserer jeg mig for kostplaner og træningsprogrammer, selvom Mikkel har sagt at det må jeg (næsten) ikke lave i Sportsværkstedet. 😀
Jeg vil gerne give ærlig rådgivning, uden at du spilder dine penge på ting der ikke virker. Så på den måde, er jeg jo havnet det rigtige sted. (også på andre måder, selvfølgelig)

Mikkel: jeg er 40 år, boede 6 år i Grønland, hvor jeg arbejdede som gymnasielærer, sejlede i grønlandsk kajak (Qajaq), herunder 3 nationale mesterskaber, og kasserer/ instruktør i qajaqklubben. Blev tilfældigvis massør ved verdens hårdeste skiløb, Arctic Circle Race i april 2016, tog derefter – tilbage i Danmark – et intensivt kursus (190 lektioner på 2×2 uger = “Sportsmassør” og “Sportsterapeut”. Allerede inden kurset var færdigt, havde jeg opsøgt og masseret mit første triathlon og startet Sportsværkstedet omkring d. 1. august 2016. Skæbnens porte hænger ofte på meget små hængsler.

Jeg har bl.a. givet behandlinger og massage ved… EM i triathlon juni 17, EM i Badminton 2017, assisterer ugentligt spillerne i Kolding Boldklub, vedligeholdte spillerne fra FC Helsingør på en vigtig træningslejr inden de rykkede i superligaen, et 820km cykeløb på 5 dage fra København til Oslo, Iron Man Copenhagen 2016. et regionalstævne for DGI Atletiks børn og unge, Tour de Vestfyn – landets største motionscykelløb, Challenge Denmark Fredericia 16 – triathlon på halv eller hel distance, Arctic Circle Race 2016 i Sisimiut, Grønland – verdens hårdeste skiløb: 160km på 3 dage. Jeg har førstehjælpsbevis (fokus på arktiske forhold), kajakinstruktørbevis (dansk), og ren straffeattest.

GRATIS !

Hvis vi må filme behandlingen, og bruge den i Sportsværkstedets markedsføring, er den gratis.

Du skal blot være mand eller kvinde (så langt så godt), mellem 18 og 45 år, og være almindelig af udseende. Vi filmer dig, og kommer måske til at nævne dit fornavn, men derudover er du forholdsvis anonym.

Vi lover ingenting, for det skal passe ind i vores kalender (så man kan ikke bare møde op og sige at der må filmes og at man derfor ikke betaler :-)), men send en besked (navn, dit problem, hvilke tider er du oftest ledig?) via SMS, Facebooksiden eller email, så aftaler vi detaljerne. *

Udlej et lokale til os!

Hvis du har et lokale  i Vejle, Esbjerg, Haderslev, o.lign. som du ikke bruger til noget alligevel, så udlej det til Sportsværkstedet!
(Hvis du har et lokale brugbart for workshops i Kolding, se nedenfor)
Vi betaler 15% af månedens indtjening med loft på (typisk 5-7.000 kr) som er inklusive alle udgifter, ingen depositum eller minimumsbetaling. (men du hænger heller ikke på os, hvis du mister entusiasmen på et tidspunkt)
Så den første tid tjener du nok ikke så mange penge på os, men når det kører, tjener du til gengæld lidt ekstra. Det er humlen.

Ynglingslokalet ….
1) er umiddelbart til at flytte ind i
2) ligger i stuen eller har kun få trapper
3) har et område foran til brug for ventende klienter, og bagved et lukket rum til selve behandlingerne.
4) har toilet / vask nemt tilgængeligt
5) har tolerante naboer/samboer (eller ingen i umiddelbar “lytteafstand”)
6) har gode parkeringsmuligheder og “bilvenlig” beliggenhed
7) kan vi komme og gå til på alle tidspunkter. (oftest blot omkring vores åbningstider)

I Kolding bor vi fint lige nu men vi er interesserede i de store byer omkring: Vejle, Esbjerg, Haderslev, osv.

Lokale i Kolding: Vi vil også gerne leje et pænt lokale på ad-hoc-basis, til at holde workshops og foredrag i, blot fra tid til anden. Hér betaler vi naturligvis en fast pris pr gang, eks. 500-1500kr pr time, et par timer ad gangen.

Anmeldelser og kommentarer fra Facebook-siden*